Teknoantropologi-studerende kigger på en opgave på computeren
Bacheloruddannelse

Teknoantropologi

Teknoantropologi handler om at studere og påvirke udviklingen af teknologi ud fra en antropologisk synsvinkel, dvs. fra menneskets sociale og kulturelle behov.

Fakta

Navn:
Teknoantropologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Uddannelsen giver dig forudsætninger for at være bindeled mellem mennesker og teknologier. Du bliver i stand til at træffe etisk ansvarlige beslutninger om teknologi.

Du lærer at lave antropologiske analyser af de moderne teknologiformers udvikling og se på deres anvendelse i virksomheder og organisationer samt i forskellige kulturer.

Som bachelor i teknoantropologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Som færdiguddannet vil du have jobmuligheder inden for fx implementering af ny teknologi, brugeranalyse og formidling af teknologiske produkter.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen lærer du om forskellige vigtige moderne teknologiformer. Det er fx bioteknologi, sundheds- og velfærdsteknologi, fødevareteknologi og miljø- og energiteknik, produktionsteknologi og infrastrukturer​.

Teori, metode og feltarbejde

I løbet af studiet arbejder du med teori, metoder og feltarbejder. Du lærer at udarbejde analyser af, hvordan moderne teknologiformer bruges og opfattes, vurdere deres virkninger etisk samt omsætte denne indsigt inden for teknologisk innovation.

Kommunikation

Derudover arbejder du med kommunikation mellem tekniske fagfolk og andre grupper som fx ledelse, brugere og offentlige myndigheder. Du lærer at formidle og forbinde forskellige forståelser på tværs af professioner og fagligheder. 

Temaer

Uddannelsen omfatter bl.a. følgende temaer:

  • Teknologivurdering
  • Analyse af teknisk ekspertise
  • Teknologi i antropologisk perspektiv
  • Design af teknologi
  • Teknologisk innovation
  • Tværfaglig teknologiledelse

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Undervisning

Uddannelsen er tilrettelagt som et samarbejde med virksomheder og organisationer i form af projektarbejder, casestudier, feltarbejder, intervention og teknologiske udviklingsprojekter, udenlandske gæstelærere samt besøg i og fra virksomheder.

Udlandsophold og praktik

I forbindelse med projektarbejde vil der være mulighed for udlandsophold eller ophold i en dansk organisation eller virksomhed.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Bacheloruddannelsen i teknoantropologi foregår i:

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aalborg Universitet  
Aalborg Øst (Sommerstart)AO 
   

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i teknoantropologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk/naturvidenskabelige og det humanistiske område, bl.a. på:

Kandidatuddannelsen i Techno-Anthropology

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Du kan få arbejde i virksomheder eller organisationer, der arbejder med brugerinvolvering, digitalisering, teknologi, bæredygtighed mv. 

Typiske jobtitler er user experience designer, projektleder, strategisk rådgiver, digitaliseringskonsulent, konceptudvikler eller ledelseskonsulent.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

 

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information