civilingeniør i velfærdsteknologi
Bacheloruddannelse

Sundheds- og velfærdsteknologi

Du lærer om velfærdsteknologiske løsninger inden for hospitals- og plejeområdet, fx robotassisteret genoptræning og telediagnosticering.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i sundheds- og velfærdsteknologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

På uddannelsen lærer du at bruge og kombinere sundhedsfaglighed med ingeniørkundskab, og du får viden inden for bl.a. matematik, elektronik, anatomi og brugerinteraktion.

Du bliver i stand til at udvikle teknologier til forebyggelse, diagnosticering, genoptræning, rehabilitering og pleje.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Du vil som færdiguddannet civilingeniør bl.a. have jobmuligheder i offentlige og private virksomheder inden for udvikling af brugerorienteret sundhedsteknologi og medikoteknik.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Du lærer at udvikle innovative, teknologiske løsninger, der kan gøre mennesker mere selvstændige, samt teknologier, der kan understøtte tunge og vanskelige opgaver for sundhedspersonale.

Hovedområder

Udviklingsarbejdet foregår især inden for fire hovedområder:

  • Genoptræning og rehabilitering
  • Forebyggelse
  • Telemedicin (lægelig bistand over afstand)
  • Pleje

En teknisk løsning kan fx være en robot, der kan bruges ved genoptræning, eller telemedicinsk udstyr, hvor patienter kan kommunikere med sundhedspersonalet hjemmefra.

Du får undervisning i naturvidenskabelige, teknisk videnskabelige og sundhedsvidenskabelige fag.

Temaer

Hvert semester er centreret om et tema, der knytter fagene indholdsmæssigt sammen:

  • Når mennesker og teknologi mødes
  • Bevægelse
  • Dynamiske systemer
  • Brugerinteraktion
  • Experts in teams
  • Bachelorprojekt

Titel

Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel Bachelor (BSc) i sundheds- og velfærdsteknologi. Uddannelsens engelske titel er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Health Informatics and Technology).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, individuelt arbejde, gruppe og projektarbejde.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav er

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B eller geovidenskab A

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Syddansk Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være på mindst 5,0, eller du skal have mindst 5,0 i gennemsnit i matematik A
  • Fra 2025 kan du kun søge i kvote 1, hvis du har et karaktergennemsnit fra din gymnasiale eksamen på mindst 7,0
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du deltage i en optagelsesprøve

Læs mere om optagelsesprøven på uddannelsesstedets hjemmeside (sdu.dk)

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Bacheloruddannelsen i sundheds- og velfærdsteknologi foregår i:

 

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Syddansk Universitet  
Odense M (Sommerstart)4.5AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i sundheds- og velfærdsteknologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk videnskabelige område, bl.a.:

Sundheds- og velfærdsteknologi

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Som færdiguddannet civilingeniør vil du bl.a. have jobmuligheder i offentlige og private virksomheder, som beskæftiger sig med udvikling af brugervenlig sundhedsteknologi og medikoteknik i tilknytning til sundheds- og plejeområdet.

Du kan fx arbejde med at udvikle teknologi og kunstig intelligens til bedre diagnosticering af sygdomme, genoptræningsapparater, mobilitetshjælpemidler eller telemedicinske platforme, hvor patienter kan modtage vigtig behandling og relevant sundhedsfaglig rådgivning over afstand.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Ingeniørarbejde

Få mere at vide

Se oversigt over it-uddannelser på universiteterne (futurepeople.dk)

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

 

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information