Uddannelsen i International Business indeholder erhvervs- og samfundsøkonomiske fag samt en række redskabsfag som statistik og erhvervsret.
Fagenes fokus ligger på virksomheders og organisationers internationale forhold. Du lærer derfor også om international økonomi, international erhvervsjura og global supply chain management.
Der er undervisning i emner inden for fx:
- Mikroøkonomi, hvor du bl.a. lærer om en virksomheds eller en organisations økonomi og får en grundlæggende forståelse for markedets mekanismer.
- Makroøkonomi, hvor du studerer samfundsøkonomi, dvs. hvordan de økonomiske ressourcer anvendes til at dække samfundets behov.
- Marketing, hvor du bl.a. lærer om forbrugeradfærd, udbud og efterspørgsel.
- International ledelse og organisation, hvor du fx lærer om organisationsstruktur og international virksomhedskultur.
Du har på uddannelsen mulighed for at tage et udvekslingsophold i udlandet eller et praktikophold i en international virksomhed.
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, seminarer og projektarbejde, der kan foregå både individuelt og i grupper. Al undervisning foregår på engelsk.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BSc (IB).
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 105 bacheloruddannelsen. 81 procent af dem, der begyndte på bacheloruddannelsen i 2009, forventes at
fuldføre den.
Se forklaring på tallene.