bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og projektledelse
Bacheloruddannelse

Erhvervsøkonomi og projektledelse

Du får en bred forståelse for virksomheders arbejde med projekter samt indsigt i erhvervsøkonomiske teorier og metoder til ledelse og organisering af projekter.

Fakta

Navn:
Erhvervsøkonomi og projektledelse
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du får viden og redskaber, der gør dig i stand til at lede projekters forskellige processer og mennesker. Samtidig får du en grundlæggende forretningsforståelse og lærer om virksomheders forskellige økonomiske forhold.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse.

Du vil efterfølgende have jobmuligheder i virksomheder i både Danmark og udlandet.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen kombinerer en erhvervsøkonomisk forståelse med viden om og færdigheder i projektledelse.

Erhvervsøkonomi og projektledelse er ikke en uddannelse i generel ledelse, men en uddannelse med et solidt erhvervsøkonomisk fundament samt en bred forståelse for styring og ledelse af projekter.

Økonomiske fag

Du får viden om virksomheders økonomi, og hvordan organisationer hænger sammen.

Gennem forskellige erhvervsøkonomiske discipliner som fx økonomistyring, afsætning og finansiering lærer du bl.a. at finansiere virksomheders aktiviteter og at opstille den økonomiske ramme for et projekt.

Projekter og projektledelse

Du får viden om forskellige former for projekter, projekters forskellige faser samt nogle grundlæggende projektledelsesredskaber og metoder.

Lige så vigtigt lærer du om ledelse af projekter, dynamikkerne i projektteams og et projekts organisering.

Du får en bred forståelse for projekters sammenhæng med den virksomhed, de foregår i, og ikke mindst også deres sammenhæng i det omgivende samfund - også internationalt.

Titel

Du får titlen bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi og projektledelse.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger og projektarbejde.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B, samtidshistorie B eller international økonomi B

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Copenhagen Business School

  • Engelsk B med et gennemsnit på mindst 6,0

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og projektledelse foregår i:

CBS udbyder også en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi, cand.merc.

Læs mere i UG-artiklen:

Erhvervsøkonomi, cand.merc

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Copenhagen Business School - Handelshøjskolen  
Frederiksberg (Sommerstart)10.3 

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og projektledelse kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det erhvervsøkonomiske område.

Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelse:

Erhvervsøkonomi, cand.merc.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Uddannelsen giver dig fremtidige jobmuligheder i større eller mindre virksomheder i såvel Danmark som i udlandet, hvor du vil kunne arbejde med ledelse af forskellige typer af projekter.

Læs mere om jobbet:

Projektleder

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelser der ligner

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information