For at blive optaget på erhvervsøkonomi - erhvervssprog, negot.(hotelmanagement) skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx), eux eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.
Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik B, tysk fortsættersprog B eller begyndersprog A samt enten historie B, idehistorie B, international økonomi B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Alle fag skal være bestået.
Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering.