Uddannelsen til dyrlæge handler om sundhed og sygdomme hos dyr. Du lærer om dyrenes anatomi og fysiologi, dvs. hvordan dyrs kroppe er bygget op og fungerer, og om de biologiske processer der finder sted i kroppen.
En stor del af studiet handler om, hvordan man forebygger og behandler sygdomme. Du får viden om årsagerne til, at forskellige sygdomme opstår, hvordan de udbredes, og hvordan man forhindrer spredning.
Du får også viden om parasitter og mikroorganismer som virus, bakterier og svampe, der ofte er en del af sygdomsbilledet, og om hvordan de forskellige sygdomme påvirker dyrene.
Veterinærmedicin handler desuden om mange andre områder, bl.a. fødevarehygiejne, hvor du får indsigt i, hvordan man holder fødevarer fri for farlige bakterier, hvorfor bakterier som salmonella kan fremkomme i fødevarer, og hvordan vi bliver af med dem.
Uddannelsen er delt op, så du i begyndelsen mest har teoretiske fag og først senere arbejder med levende dyr i de praktiske fag.
De teoretiske fag er fx:
- kemi og statistik
- genetik, hvor du studerer dyrearternes oprindelse og udvikling
- fysiologi, der handler om de biologiske funktioner i dyr, fx hvordan de forskellige organer virker
- anatomi, som er læren om dyrenes form og opbygning
Du får også en grundlæggende viden om de forskellige lægemidlers indhold, og hvordan de virker. Faget anatomi danner bl.a. grundlag for arbejdet med at dissekere dyr.
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, regneøvelser, laboratorieøvelser og projektarbejde. En del af undervisningen på kandidatuddannelsen foregår på KU's dyrehospitaler.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BSc.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 140 bacheloruddannelsen til dyrlæge. 91 procent af dem, der begyndte på bacheloruddannelsen i 2009, forventes at fuldføre den.
Se forklaring på tallene.