kandidatuddannelse i Lingvistik
Bacheloruddannelse

Lingvistik

Lingvistik betyder sprogvidenskab. Fokus er på alle aspekter af sprog fra lyd, grammatik og ords betydning til sammenhængende tekster og samtaler.

Fakta

Navn:
Lingvistik
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

På uddannelsen læser du teorier om sprogenes status i en globaliseret verden. Du lærer om sprogs rolle i kultur og samfund, om sprogets psykologi og forankring i hjernen. Du får redskaber til at analysere både det talte og det skrevne sprog. Desuden undervises du i indsamling og analyse af sprogdata, herunder basisstatistik og programmering.

Du arbejder også med den måde, børn og voksne lærer sprog på.

Efter bacheloruddannelsen kan du søge optagelse på en kandidatuddannelse. Du har som færdiguddannet jobmuligheder inden for bl.a. kommunikation, undervisning, sprogteknologi, konsulentarbejde, sprogvejledning og interkulturelt arbejde i både offentlige og private virksomheder.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Lingvistikken beskæftiger sig med sprog. Du studerer emner, der er relevante ikke kun for dansk og engelsk, men for alle de godt 7.000 sprog der tales i verden, inklusive tegnsprog.

Du lærer bl.a. om, hvordan sprog er opbygget, hvilke elementer der er fælles for alle sprog, hvilke forskellige typer sprog der findes, og hvilket forhold der er mellem skriftsprog, talesprog og computermedieret sprog.

Emner

Uddannelsens hovedemner er:

  • Systematikken bag ord og sætningers opbygning (morfologi og syntaks)
  • Sprogs lyde (fonetik og fonologi)
  • Ord og ytringers betydning (semantik og pragmatik)
  • Sprog i brug (samtaleanalyse og tekstanalyse)
  • Sprog, tænkning og hjerne (psykolingvistik og neurolingvistik)
  • Sprog, kultur og samfund (sociolingvistik og etnolingvistik)

Opbygning og indhold kan variere

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Du får titlen bachelor (BA) i lingvistik.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning og forelæsninger, studenteroplæg og selvstændigt projektarbejde eller selvstændige studier i et fagområde. Faglitteratur er som regel på engelsk.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Aarhus Universitet

Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være på mindst 6,0.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København S (Sommerstart)8.47.7
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i lingvistik kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelser:

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Som færdiguddannet vil du kunne finde arbejde inden for kommunikation, formidling og undervisning. Det kan være som fx sprogkonsulent eller informations- og kommunikationsmedarbejder i det offentlige eller i private virksomheder.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information