På uddannelsen i mejeriteknologi lærer du at kunne varetage en mejeriproduktion selvstændigt. Det gælder udvikling af eksisterende og nye produkter og igangsættelse af en virksomheds kvalitets- og planlægningsprocesser.
Der vil være undervisning i såvel naturvidenskabelige grundfag som mere anvendelsesorienterede fag. På 1. og 2. år undervises der i fødevaregrundkursus og fødevareproduktion. På 3. og 4. år sker der en fordybelse i faget fødevareteknologi.
Undervisningen foregår som almindelig undervisning, selvstændig opgaveløsning og projektarbejde.
Der indgår i uddannelsen praktikophold i en virksomhed, enten i Danmark eller i udlandet.
Uddannelsen giver adgang til titlen professionsbachelor i mejeriteknologi.
Uddannelsen foregår i Odense.
Eksamen
Du afslutter uddannelsen med et selvstændigt bachelorprojekt.