Uddannelsen fokuserer på den ledelsesmæssige håndtering af forandringer og komplicerede processer med udgangspunkt i de tre centrale begreber: proces, viden og kommunikation.
Den består af fire grundlæggende fag, et antal valgfag samt en masterafhandling. Endvidere vil der være et studieophold i udlandet.
Undervisningen tilrettelægges som en kombination af intensive undervisningsdage og fjernundervisning. Dertil kommer projektarbejde og en workshop.
Uddannelsen udbydes af Copenhagen Business School (CBS).
Eksamen
I løbet af studiet skal der afleveres et antal skriftlige opgaver og aflægges mundtlige eksaminer. Hele uddannelsen afsluttes med masterafhandlingen og en eksamen.