Uddannelsen består af fire moduler:
Modul 1. Sundhedspædagogik i filosofisk og ideologisk perspektiv:
Modulet berører centrale grundspørgsmål inden for sundhedspædagogik. Der er fokus på forebyggelse og sundhed.
Du arbejder med:
- Ideologier og filosofiske grundspørgsmål inden for sundhedspædagogiske strømninger og strategier
- Forebyggelses- og sundhedsbegrebets udvikling og dannelsesmæssige indhold
- Videnskabsteori
- Menneskesyn og sundhedsbegreber i relation til sundhedspædagogiske paradigmer
- Befolkningers sundhedsopfattelser i historisk, socialt og kulturelt perspektiv
- Nationale og internationale programmer inden for sundhed og sundhedspolitik - økonomisk, kulturel og historisk baggrund
Modul 2. Sundhed i samfundsmæssigt og biologisk perspektiv:
Modulet giver en tværfaglig forståelse af sundhedsproblemers omfang, årsager samt mulige løsninger.
Du arbejder med:
- Tværfaglig analyse af sundhed ud fra sociologiske, økonomiske, historiske, biologiske og kulturelle perspektiver
- Livskvalitetsbegrebets status og udvikling i samfundet
- Levevilkår og livsstil - indbyrdes sammenhæng i relation til sundhed
- Analyse af begrebet 'den sociale arv'
- Mønsterbrydere
- Institutionssociologiske og kulturelle analyser af relevante 'settings' med henblik på at kortlægge barrierer og potentialer for sundhedspædagogisk udvikling og intervention
- Analyse af de vigtigste sundhedsforhold i Danmark og på globalt plan
Modul 3. Sundhedspædagogik, læring og kompetenceudvikling:
Modulet omhandler sundhedspædagogiske målsætninger og metoder samt deres begrundelser i teori og empiri. Desuden læring i forhold til sundhed på individuelt, gruppe- og samfundsniveau.
Du arbejder med:
- Mål og metoder inden for sundhedspædagogik
- Målgruppeanalyser, empowermentstrategier, fremtidsværkstedsmodeller, kampagner og andre sundhedspædagogiske strategier
- Evaluering af sundhedspædagogiske aktiviteter
- Analyse af målbare kategorier som handlekompetence, social kompetence, 'empowerment', adfærdsmodifikation, 'self-efficacy' og 'sense of coherence'
- Kompetencebegrebet
- Ekspertrollen
- Centrale miljøer og deres betydning for udvikling af sundhed
- Retorik, 'den åbne samtale' og patient/behandler-forholdet
Modul 4. Masterafhandling
I masterafhandlingen arbejder du med sundhedsmæssige problemer i forskellige samfundsmæssige sammenhænge, herunder hvordan sundhed i forskellige miljøer spiller sammen med politiske og sundhedspædagogiske målsætninger.