uddannelsen til danser
Kunstnerisk uddannelse

Dance and Choreography

På den engelsksprogede uddannelse arbejder du med dans og koreografi både teoretisk og praktisk og igennem forskellige udviklingsprojekter.

Fakta

Navn:
Dans og koreografi
Sprog:
Primært engelsk
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Ingen formelle adgangskrav. Der er optagelsesprøve
Økonomi:
SU

Bacheloruddannelsen kombinerer dans og koreografi. Du lærer teknik, samtidig med at du udvikler din kunstneriske praksis. Undervejs i uddannelsen får du også teoretisk viden om dans, koreografi, scenekunst mm.

Du vil komme til at arbejde sammen med studerende fra andre uddannelser på skolen i fælles scenekunstneriske projekter.

Efter afsluttet bacheloruddannelse kan du søge optagelse på en af de 2-årige kandidatuddannelser i koreografi, danseformidling eller scenekunst.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen i dans og koreografi studerer du de to områder i relation til hinanden som to emner, der filtrer sig sammen og gensidigt påvirker hinanden.

Dans

Inden for området dans arbejder du med forskellige tilgange til dans, krop og bevægelse, der blandt andet omfatter moderne teknikker, somatisk praksis, improvisation, ballet og kampsport.

Koreografi

Koreografidelen af uddannelsen fokuserer på komposition og udformning af egne værker. Uddannelsen har en undersøgende tilgang til koreografi.

Teoretisk del

Ud over den praktiske fysiske del har uddannelsen også en mere teoretisk del, hvor de studerende bl.a. får indblik i dansens og koreografiens historie og udvikling og betydning for samtiden.

Den teoretiske viden bliver løbende sat i relation til det praktiske arbejde på uddannelsen.

Titel

Uddannelsen giver ret til titlen bachelor i dans og koreografi. Uddannelsens engelske titel er Bachelor of Fine Arts in Dance and Choreography.

Undervisning

Undervisningen strækker sig over ca. 40 timer om ugen. Der vil i perioder være arbejde både om aftenen og i weekenden.

Sprog

Undervisningssproget er primært engelsk.

Adgangskrav

Der er ingen formelle uddannelseskrav, men det er en fordel at have kendskab til moderne og klassisk dans og ballet eller grundtræning fra andre fysiske discipliner.

Optagelse

For at blive optaget på uddannelsen skal du bestå en trindelt optagelsesprøve. Optagelsesprøven ligger typisk først på året.

Uddannelsen optager ikke nye studerende hvert år.

I 2023 optages kun studerende i Holstebro. 

Læs mere

Ansøgningsfrist og optagelsesprøve på Den Danske Scenekunstskoles hjemmeside (ddsks.dk)

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Når du har afsluttet din bacheloruddannelse, kan du søge optagelse på en af kandidatuddannelserne i koreografi, dans og participation eller scenekunst.

Jobmuligheder

Som uddannet danser og koreograf kan du medvirke i kunstneriske værker udviklet af andre eller du kan arbejde med dine egne individuelle produktioner. Nogle bliver en del af et fast ensemble på et teater eller i en turnerende gruppe, mens andre arbejder freelance.

Det er også muligt at arbejde som underviser i dans.

Love og regler

Bekendtgørelse om Den Danske Scenekunstskole. Nr. 1325 af 23. november 2023.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelser der ligner

Mulige job

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information