Der er andre muligheder end folkeskolen for at få undervisning i 9. og 10. klasses fag. Det kan være på en efterskole eller en ungdomsskole, hvor der også er undervisning i fx idræt, værkstedsfag eller mediefag.
Har du afsluttet 9. klasse, kan du vælge en husholdnings- og håndarbejdsskole, hvor du fx kan lære at lave mad eller dygtiggøre dig i forskellige kreative fag.