Havne- og terminaluddannelsen giver en grundlæggende viden om transport, håndtering, lastning og losning i havne og terminaler ved hjælp af tekniske hjælpemidler.
Du lærer om sikring og håndtering af af lasten, herunder farligt gods samt om sikkerhed i havme og terminaler (security).
Du lærer desuden at lægge ruteplaner for videre transport af gods og varer ud i landet. Du lærer du at køre med gaffeltruck og gaffelstabler og får truckførercertifikat kategori B.
Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag som køreuddannelse, lagerøkonomi, ruteplanlægning og it-lagerstyring.
Men du skal også have fag som dansk, naturfag og samfundsfag.
Du kan både afslutte uddannelsen som havnemedhjælper og som havne- og terminalarbejder.
Som havnemedhjælper lærer du almindeligt forekommende arbejdsopgaver i forbindelse med lastning og losning, herunder det tilhørende papirarbejde. Du får kendskab til it-systemer, og du tager kørekort til gaffeltruck.
På specialet havne- og terminalarbejder lærer du desuden at løse mere komplekse arbejdsopgaver ved hjælp af maskiner og udstyr og efter særlige regler. Du lærer desuden at skaffe dig viden om internationale forhold inden for transportbranchen.
På hjemmesiden www.elevplan.dk kan du læse mere om de enkelte fag på uddannelsen.
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på følgende niveauer i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
- Havne- og terminalarbejder: niveau 4
- Havnemedhjælper: niveau 3
Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for ungdomsuddannelser.