Uddannelsen til teknisk designer giver en grundlæggende viden om de opgaver, der skal løses, når man planlægger at bygge eller producere noget. Du lærer at undersøge, beregne, designe og konstruere.
Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag som informationsteknologi, konstruktion, tegningsforståelse og materialelære, dansk, engelsk og matematik.
Men du skal også have fag som arbejdsmiljø, brandbekæmpelse, 3D-animation og computerbaseret design.
Alt efter din praktikpladsaftale vælger du at afslutte uddannelsen som teknisk designer inden for bygge og anlæg eller teknisk designer inden for eller industriel produktion.
Som teknisk designer inden for bygge og anlæg beskæftiger du dig med design og formgivning, fremstilling af salgspræsentation, og måske opgaver der kræver indsigt i jura og lovgivning, byggeledelse mv.
Som teknisk designer inden for industriel produktion beskæftiger du dig både med at tegne, planlægge og styre selve produktionen. Du har måske speciale i design og formgivning af producerede varer eller maskiner.
Da du sidder meget ved computeren og ofte er i nærheden af byggepladser eller maskiner i industrien, skal du være opmærksom på dit arbejdsmiljø.