Indgangen Bygge og anlæg fører til uddannelser, hvor du lærer om alt det, der foregår på en byggeplads.
Du får viden om arbejdet med både store bygningsarbejder og mindre reparationsarbejder.
Vil du bygge og vedligeholde huse, veje, broer og havne, kan du lære at arbejde med specialværktøj og teknisk avanceret udstyr. Du lærer også de mange forskellige materialer at kende, der bliver brugt inden for byggeriet.
Når du er færdig med en af de 15 uddannelser i indgangen, vil det meste af arbejdet foregå på værksteder eller på større eller mindre byggepladser.