Uddannelsen beskæftiger sig med menneskets samspil med det omgivende miljø med særligt fokus på de problemer, der kan opstå.
Centrale temaer er fx bæredygtighed, økologi, miljøledelse, renere teknologi, sundhedsfarlige stoffer, biodiversitet, energiplanlægning og miljøøkonomi.
Uddannelsen indeholder obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et afgangsprojekt, der ligger på det fjerde og sidste semester. Overskrifterne for de tre første semestre er: Mennesker, natur, miljø og landskab, Vurderingsmetoder på miljøområdet samt Industriel miljøledelse, etik og international miljøpolitik.
Undervisningsformen veksler mellem 12 fælles-seminarer, fjernundervisning, selvstudier, gruppearbejde og projektarbejde.
Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.