Diplomuddannelsen i socialformidling giver dig indsigt i emner, der relaterer sig til arbejde inden for det sociale område.
Du får viden om fagområderne socialrådgivning, psykologi, jura og samfundsvidenskab.
Uddannelsen består af et indgangsår og et diplomår og varer samlet 3 år.
Niveauet svarer til en professionsbacheloruddannelse.
Undervisningen er tilrettelagt som deltidsundervisning med en dag om ugen de første to år og som heltidsundervisning over 10 måneder det tredje år.
Uddannelsen giver adgang til titlen diplomsocialformidler. Den engelske titel er Diploma of Social Work.
Uddannelsen udbydes af Professionshøjskolen Metropol og foregår i København.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Både indgangsåret og diplomåret afsluttes med en eksamen.