HD 1. del er et erhvervsøkonomisk grundstudium, der giver adgang til at læse videre på HD 2. dels specialer. Du får indsigt i teorier og metoder inden for de samfundsvidenskabelige grunddiscipliner.
HD 1. del består af seks fagmoduler, der hver strækker sig over et eller to semestre. De kan læses som et samlet forløb over fire semestre eller som enkeltfag.
De fire semestre er bygget op af en række fagmoduler, som er fordelt på følgende måde:
- 1. semester: erhvervsøkonomi og dataanalyse
- 2. semester: samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi
- 3. semester: erhvervsret/erhvervsjura, valgfag 1 og erhvervsøkonomisk metode
- 4. semester: projekt og valgfag 2
Der udbydes skiftende valgfag, som kan ses på institutionernes hjemmesider.
Undervisningen er tilrettelagt over to aftener om ugen, men der kan også være mulighed for undervisning lørdage og i weekender samt fjernundervisning. Se holdinformationen eller spørg på uddannelsesstedet.
Uddannelsen udbydes af handelshøjskoler og universiteter flere steder i landet.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.