PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Københavns Universitet - studiestruktur

Uddannelserne på Københavns Universitet følger grundlæggende en 3 + 2 struktur. Det betyder, at du begynder på en 3-årig bacheloruddannelse og kan fortsætte på en 2-årig kandidatuddannelse.

På de fleste humanistiske, natur- og samfundsvidenskabelige uddannelser har du mulighed for at kombinere din bachelor- og kandidatuddannelse med andre fag.

På Københavns Universitet (KU) kan du tage følgende uddannelser:

  • 3-årig bacheloruddannelse
  • 2-årig kandidatuddannelse
  • 3-årig ph.d.-uddannelse

Bacheloruddannelsen

Alle, der begynder på en uddannelse på KU, bliver først optaget på en bacheloruddannelse. Bacheloruddannelsen tager som regel 3 år og er normeret til 180 ECTS.

Nogle sprogfag og teologi er forlænget med ½ - 1 år på grund af propædeutik. Propædeutik er et begynderkursus i sprog, som du skal have i fx græsk, latin og russisk.

På nogle bacheloruddannelser studerer du et enkelt grundfag, på andre kan du også kombinere dit grundfag med et andet fag eller studieelement. Du har forskellige muligheder for at kombinere, alt efter hvilket fag du læser.

På KU kan du kombinere dit grundfag med:

  • ½ -1 års valgfag (tilvalg) på dit grundfag eller et andet fag
  • første del af et 1½-årigt gymnasiesidefag

Du vælger først, hvordan og med hvilke fag du ønsker at supplere dit grundfag, når du er optaget på bacheloruddannelsen.

En bacheloruddannelse fører til den akademiske titel BA (Bachelor of Arts) eller BSc (Bachelor of Science) og giver adgang til en eller flere kandidatuddannelser.

Kandidatuddannelsen

Når du har afsluttet en bacheloruddannelse, har du mulighed for at fortsætte på en 2-årig kandidatuddannelse. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS.

Nogle kandidatuddannelser ligger direkte i forlængelse af en bacheloruddannelse. Andre er udelukkende kandidatuddannelser, som du kan søge optagelse på, hvis du har en relevant bacheloruddannelse.

Der er forskel på, hvordan de forskellige studier vælger at bygge deres kandidatuddannelse op. Nogle har både obligatoriske og valgfrie kurser, hvor andre giver dig mulighed for selv at sammensætte din uddannelse ud fra de interesser, du har.

Alle uddannelserne slutter af med et speciale, hvor du arbejder selvstændigt med en faglig problemstilling. Specialernes størrelse varierer mellem 30, 45 eller 60 ECTS alt efter, hvilken kandidatuddannelse de skrives på.

Sigter du på at få undervisningskompetence til gymnasiet, kan du tage et 1½-årigt gymnasiesidefag sideløbende med dit grundfag på kandidatuddannelsen. På de fleste uddannelser ligger en del af gymnasiesidefaget på bacheloruddannelsen.

Mere om hvordan du får undervisningskompetence til gymnasiet i artiklen om pædagogikum.

En kandidatuddannelse fører til en akademisk titel. Titlerne er forskellige, alt efter hvilket fag du har læst. Den akademiske titel begynder altid med cand. (kandidat) og efterfølges af en forkortelse for det latinske navn på den enkelte uddannelse, fx cand.jur., cand.mag., cand.soc., cand.pharm, cand.agro eller cand.scient.

Ph.d.-uddannelsen

Hvis du gerne vil være forsker, kan du søge en 3-årig ph.d.-uddannelse, når du har afsluttet din kandidatuddannelse eller magisterkonferens.

Du søger en ph.d.-uddannelse via opslag fra bl.a. universiteterne og forskningsrådene. Der er få pladser, og du søger på baggrund af dine videnskabelige kvalifikationer og en projektbeskrivelse.

Ved nogle fakulteter er der mulighed for at begynde på en ph.d.-uddannelse i tilknytning til en kandidatuddannelse. Det samlede uddannelsesforløb er af samme omfang og på samme niveau som de øvrige ph.d.-uddannelser.

Uddannelsen fører til den akademiske titel ph.d.