Deltageren kan beregne, dimensionere, funktionsafprøve, fejlfinde og udføre service på gulvvarmeanlæg i bygninger. Med udgangspunkt i nyt og eksisterende varmeanlæg i bygninger kan deltageren vejlede kunden om korrekt valg af energisystem og energioptimering af gulvvarmeanlægget. Deltageren kan kommunikere med leverandører af udstyr og komponenter, og har indgående kendskab til forskellige produktsystemer og deres funktion samt til de mange delelementer og komponenter, der indgår i installationen. Deltageren har kendskab til gældende lovgivning, termiske forhold, energiøkonomi, materialer og konstruktioner, regulering og indregulering på området og til udarbejdelse af indreguleringsrapport til kunden.