Uddannelsen sætter deltageren i stand til, på etisk måde, at rådgive og vejlede borgerne om seksualitet. Deltageren opnår viden om, hvordan seksuelle behov kan komme til udtryk, samt viden om, hvilken indflydelse alder, fysiske/psykiske handicap eller lægemiddelpræparaters bivirkninger kan have på seksualiteten. Deltageren kender lovgivningen på området og kan henvise til relevante seksualvejledere.