Deltageren kender til sammenhæng mellem strøm, spænding og modstand i elektriske kredsløb samt kender de elektriske/elektroniske komponenter, der bruges til styring af mobile køretøjer. Deltageren er i stand til ved hjælp af CAN systemer at anvende måleudstyr til fejlsøgning og fejlretning på elektriske kredsløb og kender til styremodulers indbyrdes kommunikation. Deltageren kan anvende relevant måleudstyr ud fra dokumentation i form af symboler og diagrammer over forskellige styringskredsløb. Deltageren kan, på baggrund af sin viden om de sikkerhedsmæssige risici, arbejde på de elektriske styresystemer, der anvendes på mobile køretøjer.