Målet er, at du kan afstemme klatremetoden med henblik på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig klatring for både person og træ.
Du kan identificere, anvende og sikkerhedstjekke reb og udstyr til rekreativ træklatring samt anvende korrekte knob og stik.
Du kan opsætte reb til toprebning, klatre førstemand (føre) og udføre abseil fra et træ.
Du kan redegøre for træarters fysiologi, vitalitet og årsrytme med udgangspunkt i de enkelte træarters sårbarhed over for rekreativ klatring.
Du kan redegøre for forskellige skadevolderes forekomst og indflydelse på træers stabilitet i forbindelse med klatring.
Desuden kan du søge nødvendige tilladelser til at udføre rekreativ klatring i danske skove og naturområder.