Målet er, at du kan kontakte en målgruppe og analysere den, så du på baggrund af din analyse kan tilrettelægge naturformidlingsaktiviteter.
Du lærer at anvende forskellige formidlingsteknikker, fx fortællinger og demonstrationer.
Du kan reflektere over din egen rolle som formidler og tilpasse rollen til målgruppen.
I formidlingen kan du afprøve pædagogiske formidlingsteknikker og sætte dem ind i en læringsmæssig sammenhæng.
Du kan planlægge og gennemføre naturformidling, som er tilpasset målgruppen, og du kender til – og kan afprøve – formidling af landskab og kulturmiljø.
Endelig kan du redegøre for ressourcer i lokalområdet, der kan anvendes til udvikling og planlægning af formidling.