Efter gennemført uddannelse kan deltageren anvende grundlæggende materiale- og proceskendskab til støbning af mindre emner og fremstille plane og ukomplicerede mindre emner med glasfiberarmering og epoxy som resin. På baggrund af kendskab til principper for vedhæftning, spartel- og limteknik kan deltageren opbygge sandwichkonstruktioner med relevante kernematerialer. Deltageren kan visuelt og med egnet laboratorieudstyr gennemføre kontrolopgaver på råvarer, proces og færdigstøbt laminat, fagligt og kvalitetsmæssigt korrekt. Deltageren kan ud fra udarbejdede emnetegninger og egne skitser beregne materialeforbrug, udarbejde laminatbeskrivelse, beregne glasprocent og blandingsforhold af råvarer. Før, under og efter støbning kan deltageren udføre vedligehold af støbeforme.