Efter gennemført uddannelse kan deltageren gennemføre komplicerede støbeprocesser, hvor der indgår oplægning af avancerede fibre, kulfibre og andre armeringsmaterialer. Deltageren kan ved hjælp af laminattegninger, arbejds- og kvalitetsspecifikationer, oplægge prepreglaminat, kontrollere korrekt placering af armeringsmaterialer, indstille parametre og igangsætte en faglig korrekt hærdeproces ved hjælp af vakuum og autoklave, således at de materialetekniske og procesmæssige egenskaber udnyttes optimalt. Deltageren kan gennemføre såvel indgangs-, proces-som slutkontrol ved brug af testudstyr og efter afformning, kontrollere emner for fejl.