På baggrund af både teoretisk og praktisk viden om formbygningsmaterialer, formkonstruktioner og fremstillingsproces ved fremstilling af produkter i fiberforstærket hærdeplast, kan deltageren vurdere omfanget af en kompliceret formskade og på baggrund heraf foretage en midlertidig udbedring eller gennemføre en komplet laminatstruktur- og kernematerialereparation fra formens overflade eller bagside. Deltageren kan foretage korrekt udskiftning af den beskadigede del af konstruktionen og med den nødvendige præcision genopbygge laminatstrukturer, indstøbe nye kernematerialer, afrense og genopbygge ny formgelcoat og foretage en opmålingskontrol inden produktion.Deltageren kan endvidere afrense og pålægge forplejemidler på den reparerede formdel og klargøre formen til støbeklart niveau i forhold til specifikationer.