Med baggrund i viden om anvendelse af et selvevalueringsværktøj som eksempelvis EFQM, KVIK eller anden tilsvarende selvevalueringsmodel kan deltageren vurdere, evaluere egen og kollegers indsats og resultater i forhold til givne målsætninger. Deltageren kan medvirke til forbedringer med udgangspunkt i resultaterne af en selvevaluering. Deltageren kan indgå aktivt i diskussioner på arbejdspladsen om en samlet vurdering af forbedringsmuligheder, herunder prioritering af indsatsområder, som iværksættes i forlængelse af selvevalueringen samt udarbejde forslag til forbedringer af eget jobområde.