Kursus

Design af CMS til webbaseret grafisk produkt

Dette kursus gør, at deltageren kan arbejde med design og implementering af brugerflade og templates i en CMS baseret webløsning. Herunder kan deltageren både oprette egne templates og tilpasse allerede implementerede templates, samt konvertere eksisterende designskabeloner til og tilpasse brugerfladens funktionalitet i CMS systemet.

Fakta

Navn:
Design af CMS til webbaseret grafisk produkt
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2282
Fagkode:
40810-

Målgruppe

Uddannelsen er målrettet medarbejdere der arbejder med, eller ønsker at arbejde med tilpasning af Content Management Systemer i forbindelse med webløsninger som fx intranet, portaler og digitale magasiner.

Mål

Deltageren kan, i forbindelse med virksomhedens produktion af webbaserede produkter som fx profileringswebsites, portaler, digitale magasiner og intranetløsninger, arbejde med det grafiske design af skabeloner til sideropbygningen samt implementeringen af brugerfladen i et Content Management System.Herunder kan deltageren både oprette egne templates og tilpasse allerede implementerede templates, samt konvertere allerede eksisterende designskabeloner og tilpasse brugerfladens funktionalitet til CMS systemet.

Varighed

3,0 dage

Eksamen

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesinstitutionen til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser