Kursus

AI i trykt og digital produktion

Efter kurset kan du skabe og redigere billeder via tekst-til-billede værktøjer og AI-funktioner i redigeringsprogrammer. Med tekst-til-tekst services kan du generere tekst til trykte/online formål som fx produktbeskrivelser.

Fakta

Navn:
AI i trykt og digital produktion
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
1,0 dag
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2282
Fagkode:
22022-

-

Målgruppe

Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med trykt eller digital produktion hos fx reklamebureauer, trykkerier, marketingsafdelinger, webbureauer eller lignende.

Mål

Deltageren kan ved hjælp af tekst-til-billede værktøjer eller services oprette billeder og grafik til brug i produktionen. Deltageren kan ved hjælp af AI-funktioner og værktøjer i billedredigeringsprogrammer oprette, ændre og fjerne objekter samt sikre kvaliteten af det endelige billede. Deltageren er i stand til at ændre det endelige billede, så opløsningen er korrekt i forhold til det ønskede medie. Deltageren har kendskab til problemstillinger i forbindelse med AI-generede billeder, såsom copyright-problematikker samt etiske overvejelser i forbindelse med generering og brug af billeder og illustrationer. Deltageren kan ved hjælp af tekst-til-tekst services generere tekst til brug i trykte publikationer eller til brug online fx i forbindelse med oprettelse af produkttekster, overskrifter, SEO-optimerede tekster og lignende. Deltageren kan forholde sig kritisk til AI-genereret tekst, herunder problemstillinger som copyright, kvalitet og nøjagtigheden af den generede tekst. Desuden har deltageren kendskab til risikoen ved at bruge personfølsomme oplysninger i tekst-til-tekst services.

Varighed

1,0 dag

Eksamen

Der er en praktisk prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.