Deltageren kan håndtere komplicerede verificeringsopgaver i forbindelse med navneændring, attestudstedelse, udtrædelse, voksendåb, vielse m.v. ud fra en grundlæggende viden om og forståelse for verificeringsproblematikken og kan herigennem give borgere og myndigheder en professionel betjening. Deltageren har et dybt kendskab til samspillet mellem oplysningerne om den enkelte borger i CPR og de håndførte ministerialbøger, kan gennemskue og håndtere historiske registreringer i CPR som eksempelvis flere oplysninger med fiktive datoer i samme datagruppe og har den nødvendige viden om tidligere tiders ministerialbogsregistreringer og særlige regler om forældre og navneretslige forhold.