Kursus

Myndighedsudøvelse - ift sårbare og stærke grupper

Efter kurset kan du i din myndighedsudøvelse håndtere problemstillinger ift. sårbare grupper eller stærke grupper og individer på en korrekt måde og under overholdelse af gældende regler.

Fakta

Navn:
Myndighedsudøvelse - ift sårbare og stærke grupper
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2278
Fagkode:
47936-

-

Målgruppe

Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med myndighedsudøvelse, herunder service, forebyggelse, kontrol og dokumentation (fx Fiskerikontrol, Fødevarekontrol, SKAT, asylcentre og Kriminalforsorg).

Mål

Deltageren kan i sin myndighedsudøvelse håndtere problemstillinger knyttet til særlige grupper og individer på en korrekt måde og under overholdelse af gældende regler, herunder:- Udøve myndighed i forhold til sårbare grupper, som fx psykisk syge, misbrugere og traumatiserede og inddrage relevant viden om, hvordan disse håndteres mest hensigtsmæssigt i forskellige situationer. - Udøve myndighed i forhold til stærke grupper og individer, som fx bander eller banderelaterede grupper, organiserede kriminelle mv. og inddrage relevant viden om de problemstillinger, adfærds- og reaktionsmønstre, herunder kulturens betydning, der knytter sig til forskellige grupper.

Varighed

3,0 dage

Eksamen

Uddannelsesinstitutionen udsteder et uddannelsesbevis til deltagere, der har nået det fastsatte mål med arbejdsmarkedsuddannelsen.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.