Deltageren kan, i samarbejde med andre, medvirke ved planlægning, gennemførelse og opfølgning på dokumentationsopgaver indenfor sundhedsområdet ved anvendelse af sundhedsvæsenets klassifikations- og indberetningssystemer. Deltageren kan, på baggrund af indsigt i den overordnede tænkning indenfor sundhedsområdet, anvende konkrete dokumentations- og evalueringsmetoder som led i løsning af opgaver indenfor fx sundhedsovervågning og -planlægning, forebyggelse, kvalitetssikring og sundhedsøkonomi. Endelig kan deltageren medvirke til formidling af resultaterne fra dokumentationsarbejdet.