Højskolen udbyder både korte og lange kurser.
På de lange kurser udbydes 3 designlinjer:
Arkitektur og produktdesign
der har fokus på selve designprocessen. Du arbejder med forskellige materialer, både på værkstederne og på tegnestuen og får mulighed for at teste og udvikle dine kreative evner.
Mode og tekstildesign, hvor du
arbejder med farve- og formlære, modeillustration, trendanalyse, tilskæring, kollektionsopbygning samt opsyning af beklædningsdele. I faget indgår ideudvikling, research, analyse, skitsering samt udarbejdelse af præsentationsmateriale.
Grafisk design
indeholder bl.a. print og design til digitale medier, levende billeder til nettet samt foto og forskellige cross-overs. Du får forståelse for billedmedierne og lærer at bruge de grafiske programmer.
3 uger hvert semester er der uger med valgfag, som supplerer de designfaglige processer. Der er desuden studietur til Amsterdam, Berlin eller Venedig.
De lange kurser varer 20 uger (efterår), 24 uger (forår) og 44 uger (helårskursus).
Højskolen tilbyder også en række korte kurser med forskellige emner. De korte kurser varer 1 uge.
Eksamen
Du kan få et bevis, hvis du har afsluttet et kursus på mindst 4 uger. Du skal ikke til eksamen eller gennemgå et pensum af en bestemt størrelse.