For at blive optaget på uddannelsen skal du have fast ansættelse på et uddannelsessted, som udbyder klinisk undervisning til studerende på en mellemlang videregående sundhedsuddannelse.
Du skal også have mindst 2 års klinisk erfaring efter afsluttet videregående sundhedsuddannelse på linje med en professionsbacheloruddannelse.
Optagelsen på uddannelsen sker under forudsætning af godkendelse fra dit ansættelsessted.
Den enkelte uddannelsesinstitution kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, hvis det kan dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden vis har tilegnet sig tilsvarende kvalifikationer.
Har du gennemført uddannelsen til klinisk vejleder, kan du få merit for et valgfrit modul på visse af de sundhedsfaglige diplomuddannelser.