Uddannelsen til bevægelsespædagog er en privat uddannelse, der foregår på Gotvedskolen med 20-25 timers undervisning om ugen, fordelt på 4 dage. Derudover er der afsat 5-10- timer om ugen til andre aktiviteter.
På uddannelsen lægges der lige stor vægt på de teoretiske fag og de praktiske fag. Fagene er:
- bevægelsesfag (det forebyggende/genoptrænende, det gymnastiske/sportslige, det musiske/kreative, massage og ergonomi)
- naturvidenskabelige fag (anatomi, fysiologi og sygdomslære)
- pædagogisk/psykologiske fag (psykologi, pædagogik og kropskultur).
Undervisningen på Gotvedskolen tager udgangspunkt i Helle Gotveds arbejde og er baseret på sammenhængen mellem musik, rytme og bevægelse.
Du afslutter alle fag med opgaver eller eksamen.
Uddannelsen foregår i København.
Antal færdiguddannede
I 2006 fuldførte 13 uddannelsen. 76 procent af dem, der begyndte på uddannelsen i 2006, forventes at fuldføre den. Se forklaring på tallene.