Du begynder uddannelsen på en søfartsskole, hvor du er på kursus i en uge. På kuret lærer du om søsikkerhed og brandbekæmpelse. Du bliver også undervist i generelle arbejdsforhold på skibe, sundhedsforhold til søs, førstehjælp, personlig sikkerhed og omsorg for menneskeliv og miljø.
Efter en uge på skole skal du i praktik en måned til søs. I praktiktiden arbejder du med skibskokkens ansvar og pligter, kostregnskab, indkøb af proviant, brødbagning, kabyshygiejne og særlige forhold vedrørende køleteknik og opbevaring af fødevarer.
Du skal selv skaffe praktikplads, og får løn i den måned praktikken varer.
Når du har bestået kurset og praktikken, udsteder Søfartsstyrelsen et sønæringsbevis, som er en betingelse for, at du kan arbejde som kok i handelsflåden.
Uddannelsen foregår i Frederikshavn.