Du lærer at redesigne eller nydesigne en virksomheds visuelle identitet.
Faget belyser emner som:
- Begreber, historie og sammenhæng
- Elementer i en visuel identitet
- Realisering af en visuel identitet
Du vil arbejde med grundelementer som logo, farver, typografi, billedstil m.m. Desuden vil du beskæftige dig med formelt design som papirlinje, skiltning, beklædning, dekoration af biler m.m., og du vil arbejde med virksomhedens kommunikative design i form af hjemmeside, brochurer, annoncer, emballager m.m.
Faget udbydes af Mediehøjskolen ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Undervisningen består af en række seminarer samt øvelser og opgaver.
Eksamen
Faget afsluttes med en eksamen.