Deltageren kan udfra viden om fysisk arbejdsmiljø, gældende love og regler fejlfinde og udføre service på almindeligt forekommende maskiner og tilbehør, der anvendes til ren- og vedligeholdelse af udendørsarealer ved boliger og institutioner. På baggrund af kendskab til kemisk arbejdsmiljø og miljøpåvirkninger kan deltageren håndtere olier og væsker til maskinerne korrekt. Endvidere kan deltageren under hensyntagen til sikkerhed og ergonomi betjene samt instruere kolleger og brugere i anvendelse af maskiner og tilbehør. I forbindelse med betjening af maskinerne kan deltageren anvende relevante personlige værnemidler f.eks. handsker, sikkerhedsfodtøj, beskyttelsesbriller og høreværn.Ved ulykker opstået i forbindelse med brug af maskiner og tilbehør kan deltageren give den fornødne førstehjælp.Endelig kan deltageren søge information om relevant lovgivning inden for området.