Bemærk: Uddannelsen har fået ny bekendtgørelse med virkning for studerende, der påbegynder en akademiuddannelse efter den 1. juli 2012. Denne beskrivelse omhandler uddannelsen efter den gamle bekendtgørelse. Artiklen opdateres, når der foreligger en ny studieordning.
Modulet giver forudsætninger for at analysere og forstå event management og de forhold, der er væsentlige for ledelse af event management, fx i forhold til planlægnings-, opbygnings-, gennemførelses- og evalueringsfasen.
Du vil beskæftige dig med events lige fra endagsarrangementer til events, der strækker sig over en længere periode, og du får indsigt i og analytiske redskaber til at håndtere såvel nationale som internationale events.
Du lærer om, hvordan du via management- og designprocesser opnår målet for afholdelse af events. Du få fx kompetencer inden for analyse, planlægning, budgetlægning, finansiering, indkøb og skabelse af visuelt udtryk i forbindelse med afholdelse af events.
Undervisningsformen kan variere. Se holdinformationen.
Uddannelsen udbydes af Erhvervsakademi Dania i Randers og Silkeborg og af Erhvervsakademi MidtVest i Herning.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Modulet kan indgå som del af en teknonom- eller merkonomuddannelse.