Bemærk: Uddannelsen har fået ny bekendtgørelse med virkning for studerende, der påbegynder en akademiuddannelse efter den 1. juli 2012. Denne beskrivelse omhandler uddannelsen efter den gamle bekendtgørelse. Artiklen opdateres, når der foreligger en ny studieordning.
Modulet indeholder emnerne:
Arbejdsretslig introduktion, hvor du får kendskab til arbejdsrettens organisationer og institutioner.
Retsgrundlaget for det enkelte ansættelsesforhold, hvor du får:
- Forståelse for arbejdsrettens 2-delte retskildesystem
- Kendskab til internationale arbejdsretslige reglers indflydelse på ansættelsesforholdet
Kollektive overenskomster og det fagretlige system, hvor målet er, at du:
- får forståelse for partsbegrebet i kollektive overenskomster og for overenskomstkutymer
- kan skelne mellem interessekonflikt og retskonflikt samt løse stridigheder vedr. kollektiv overenskomst
Forskellige lønmodtagergrupper, hvor målet er, at du:
- kan skelne mellem forskellige lønmodtagergrupper - med hovedvægt på funktionærer og arbejderbegrebet
- kender betydningen af, at visse arbejdstagere i relation til de kollektive overenskomster anses for arbejdsledere
Ledelsesretten, hvor du får forståelse for ledelsesrettes almindelige indhold og funktion som led i det arbejdsretlige system, og du lærer at fortolke og anvende ledelsesretten i praksis.
Ansættelsesforholdets indgåelse samt ændringer i ansættelsesforholdet, hvor du lærer:
- om reglerne om parternes oplysningspligt ved ansættelsesforholdets indgåelse og om arbejdsgivers evt. forpligtelser i henhold til overenskomster, eksklusivaftaler og lovgivning
- om tiltrædelsens betydning, arbejdsgivers mulighed for at ændre arbejdsvilkårene samt lønmodtagers retsstilling ved arbejdsgivers konkurs, betalingsstandsning eller virksomhedsoverdragelse
- at anvende reglerne ved ansættelser og ved ændringer i eksisterende ansættelsesforhold
Lønmodtagers forpligtelser, hvor du lærer at fastlægge grænserne for arbejdsgivers ledelsesret og får viden om arbejdsgivers markedsbeskyttelse, herunder betydningen af konkurrencebegrænsende aftaler, lønmodtagers loyalitetsforpligtelse samt erstatningsansvar.
Arbejdsgivers ydelser, hvor du lærer:
- om løn og lønformer samt pensionsformer i henhold til kollektive overenskomster og individuelle aftaler
- om regler for fravær fra arbejdet; lovregler for fravær og evt. betaling i henhold til syge- dagpengelovgivningen, orlovsregler, ligebehandlingslovgivningen, værnepligtsorlovsloven, funktionærloven og ferieloven
- om reglerne om ret til fravær og betaling på grund af ferie, sygdom, tilskadekomst, orlov og barsel i henhold til kollektive overenskomster
- at anvende reglerne til at fastlægge de ydelser, lønmodtageren har krav på
Ansættelsesforholdets ophør, hvor du lærer:
- hvordan et ansættelsesforhold bringes til ophør, herunder de almindelige principper, indskrænkninger i arbejdsgivers afskedigelsesret, særlige rettigheder ved arbejdsforholdets ophør
- at kende reglerne for lønmodtagergrupper med særlig beskyttelse: tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, samarbejdsudvalgsmedlemmer, medarbejderrepræsentanter i selskabsbestyrelser, talsmænd
- at anvende reglerne i konkrete situationer og vurdere, om en afskedigelse er retmæssig, samt vurdere, om et ansættelsesforholds ophør medfører særlige rettigheder eller pligter for arbejdsgiver eller lønmodtager
Misligholdelse samt konsekvenser heraf, hvor du får forudsætninger for at afgøre, om der i en konkret situation er tale om misligholdelse, som kan få retlige konsekvenser.
Undervisningen kan inddrage cases, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og oplæg fra studerende.
Undervisningsformen kan variere. Se holdinformationen.
Uddannelsen kan udbydes af erhvervsakademier flere steder.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Modulet kan indgå som del af en merkonom- eller teknonomuddannelse.