Bemærk: Uddannelsen har fået ny bekendtgørelse med virkning for studerende, der påbegynder en akademiuddannelse efter den 1. juli 2012. Denne beskrivelse omhandler uddannelsen efter den gamle bekendtgørelse. Artiklen opdateres, når der foreligger en ny studieordning.
Modulet giver bl.a. forudsætninger for at analysere sammenhængen mellem lederens menneskesyn og ledelsesform samt for at vurdere ledelsesformers effektivitet i konkrete ledelsessituationer.
Modulet indeholder emnerne:
Ledelsesteori, hvor du får:
- Kendskab til generelle praksisrelaterede ledelsesteorier
- Forudsætninger for at analysere sammenhængen mellem lederens menneskesyn og ledelsesform
- Forudsætninger for at vurdere ledelsesformers effektivitet i konkrete ledelsessituationer
- Kendskab til ledelsesmæssige krav og forventninger, som medarbejdere, kolleger, ledelse m.fl. stiller til varetagelse af lederrollen
Personlig lederstil/-udvikling, hvor målet er, at du kan:
- analysere eget tidsforbrug på ledelsesopgaver og anvende personlige planlægningsværktøjer
- vurdere betydningen af personlighedstræk og psykologiske drivkræfter for varetagelse af lederens opgaver
- vurdere forskellige ledelsesformers effektivitet i konkrete ledelsessituationer og anvende dem i praksis
Kommunikation, hvor du bl.a. lærer at:
- forstå betydningen af dialog som ledelsesværktøj og forholde dig bevidst og analyserende til kommunikationssituationen og dens betydning for egen gennemslagskraft
- forstå forhandlingssituationen og tilegne dig metoder til håndtering af en forhandlingssituation
- forstå dialogens betydning i det formelle møde mellem leder og medarbejder samt tilegne dig metoder til at håndtere sådanne situationer
- anvende relevante værktøjer til præsentation af budskaber og problemstillinger for en gruppe mennesker; forstå forudsætninger for læring og udvikling samt brugen af kreative teorier og virkemidler i udviklingsprocesser
Lærings- og udviklingsprocesser, hvor du lærer at:
- forstå betingelser og forudsætninger for læring og udvikling
- arbejde med egen læring og kompetenceudvikling
- sparre og skabe grundlag for andres udvikling
- forstå brugen af pædagogiske og følelsesmæssige teorier og virkemidler i egne og personalets udviklingsprocesser
Konflikthåndtering, hvor du får forudsætninger for at:
- forstå og analysere konflikttyper og konfliktens grundlæggende natur
- vurdere konflikten og vælge mellem forskellige metoder til konfliktløsning
Metode, hvor du får kendskab til:
- opbygningen af et typisk projekt
- hvordan et problem formuleres, og hvilke krav der stilles
- projektudarbejdelsesprocessen
Undervisningsformen kan variere. Se holdinformationen.
Uddannelsen kan udbydes af erhvervsakademier flere steder.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Modulet kan indgå som del af en merkonom- eller teknonomuddannelse.