Bemærk: Uddannelsen har fået ny bekendtgørelse med virkning for studerende, der påbegynder en akademiuddannelse efter den 1. juli 2012. Denne beskrivelse omhandler uddannelsen efter den gamle bekendtgørelse. Artiklen opdateres, når der foreligger en ny studieordning.
Modulet giver dig en helhedsforståelse af nogle af de væsentligste emner inden for international transport og logistik.
Modulet indeholder emnerne:
Forsyningsstrategi, hvor du lærer at:
- analysere sammenhæng mellem salg, lagermængde og indkøb
- planlægge indkøb af varer og tjenesteydelser samt vurdere leverandørrelationer
- analysere den logistiske effektivitet af outsourcing
- vurdere brugen af analysemetoder og informationsstrømme i forsyningskæden
Produktionsstrategi, hvor du lærer at analysere produktionsopgaven med henblik på valg af styringsform til optimering af forsyningskæden.
Organisation, hvor du får forudsætninger for at:
- vurdere organisationsformernes indflydelse på den logistiske effektivitet
- forstå effekten af organiseringen og samarbejdsformer mellem alle led i forsyningskæden (Supply Chain Management)
- anvende målstyring til optimering af forsyningskæden
Distributionsstrategi, hvor målet er, at du:
- kan analysere den logistiske effektivitet ved forskellige former for distributions- og logistikkanaler
- får indsigt i transportpolitik, told og markedsforhold
Kunden i fokus, hvor du lærer at:
- anvende kundesegmentering i optimering af den logistiske effektivitet
- analysere kundens nuværende og fremtidige behov
- vurdere brugen af logistik og transport som konkurrenceparameter
Undervisningsformen kan variere. Se holdinformationen.
Uddannelsen kan udbydes på erhvervsakademier over hele landet.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Modulet kan indgå som del af en merkonom- eller teknonomuddannelse.