Bemærk: Uddannelsen har fået ny bekendtgørelse med virkning for studerende, der påbegynder en akademiuddannelse efter den 1. juli 2012. Denne beskrivelse omhandler uddannelsen efter den gamle bekendtgørelse. Artiklen opdateres, når der foreligger en ny studieordning.
Modulet giver dig en helhedsforståelse af kundens situation, baggrund, købsadfærd og beslutningsprocesser, så du målrettet kan anvende din viden i udviklingen af relationer og tilbud, ved anvendelse af styringssystemer og i salgsplanlægningen.
Modulet omfatter emnerne:
- Kundeadfærd og analyse af beslutningsprocesser, hvor du får indblik i købsadfærdsmodeller på konsument- og B-t-B-markedet. Du får også forudsætninger for at analysere beslutningsprocesser hos kunder på nationale og internationale markeder
- Vurdering og opdeling af kunder, hvor du på på grundlag af analyser lærer at kategorisere kunderne
- Alternative salgssystemer og organisering, hvor du lærer at vurdere salgsmåder, kommunikationsmetoder og måder at organisere salg på
- Salgsmål, planlægning og budgettering, hvor du lærer at formulere operationelle salgsmål og opstille budgetter
Undervisningsformen kan variere. Se holdinformationen.
Uddannelsen kan udbydes af erhvervsakademier flere steder.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Modulet kan indgå som del af en teknonom- eller merkonomuddannelse.