PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Civilingeniøruddannelser

En uddannelse til civilingeniør kan give dig baggrund for at overskue og løse tekniske og naturvidenskabelige problemstillinger, så løsningen kommer samfundet til gode.

Du kan arbejde med alt fra konstruktion af synlige ting som en metro eller en bro til udvikling af internettet eller konstruktion af materialer på nano-skala niveau.

Fælles for uddannelserne er, at naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi giver dig en videnskabelig basis for at løse de tekniske problemstillinger.

Uddannelser

  • Akvatisk videnskab og teknologi

    Uddannelsen, som foregår på engelsk, handler om, hvordan jordklodens have, søer og vandløb beskyttes bedst, og hvordan vi sikrer en bæredygtig udnyttelse af dem.

  • Anvendt kemi

    På den engelsksprogede uddannelse i anvendt kemi lærer du om, hvordan man udvikler og designer materialer og produkter ved hjælp af viden om kemi.

  • Arkitektur og design

    Uddannelsen i arkitektur og design er engelsksproget og kombinerer formgivning med den tekniske projektering af bygninger, bydele og produkter.

  • Bæredygtig bioteknologi

    Uddannelsen er en engelsksproget kandidatuddannelse, hvor du beskæftiger dig med udvikling af nye biomassebaserede produkter som erstatning for de kendte energiressourcer som fx olie.

  • Bæredygtig byudvikling

    Kandidatuddannelsen, som foregår på engelsk, handler om de ændrede betingelser, der er for byudvikling som følge af dels klimaændringer og dels befolkningstilvækst i byerne.

  • Bæredygtig energi

    På den engelsksprogede kandidatuddannelse i bæredygtig energi lærer du om energiteknologier og energisystemer, der tager hensyn til miljøet. Du kan specialisere dig inden for fx elektriske energisystemer eller energibesparelser.

  • Bæredygtig energiteknik

    Kandidatuddannelsen handler om produktion og distribution af elektrisk, termisk og mekanisk energi i relation til bæredygtighed.

  • Biomedicinsk teknologi

    På uddannelsen lærer du at udvikle metoder og apparater til brug på hospitalerne, når de skal diagnosticere og behandle patienter.

  • Biosystemteknologi

    Uddannelsen, der er engelsksproget, kombinerer biologi og teknik. Du lærer at udvikle nye miljøteknologier, som kan sikre teknologiske og miljømæssige løsninger i fremtidens jordbrug.

  • Bioteknologi (civilingeniør)

    På den engelsksprogede kandidatuddannelse i bioteknologi kommer du til at arbejde med alt fra udvikling af nye antibiotika mod infektioner, insulin til sukkersygepatienter eller enzymer til vaskepulver mv.

  • By-, energi- og miljøplanlægning

    På den engelsksprogede kandidatuddannelse arbejder du videre med byudvikling, energi og miljø i en international, national og lokal sammenhæng.

  • Bygge- og anlægskonstruktion

    På kandidatuddannelsen i bygge- og anlægskonstruktion lærer du at designe større bygninger og anlægskonstruktioner.

  • Byggeledelse

    På kandidatuddannelsen i byggeledelse lærer du at analysere og opstille rammer for ledelsen af et givent byggeprojekt.

  • Byggeteknologi

    På kandidatuddannelsen vil du få en omfattende viden om fysiske principper, byggematerialer, konstruktioners virkemåde og overordnede principper for planlægning og projektering af byer og bygværker.

  • Bygningsdesign

    Den engelsksprogede uddannelse i bygningsdesign kombinerer det ingeniørfaglige område med design og arkitektur, og du lærer at skabe bygningskomponenter under hensyn til arkitekturen og det omgivende miljø.

  • Design af mekaniske systemer

    På kandidatuddannelsen lærer du at kombinerer dine kreative og tekniske færdigheder med udvikling og design af industrielle produkter.

  • Design og innovation

    Den engelsksprogede kandidatuddannelse design og innovation handler om udviklingen af produkter og systemer. Du lærer om forskellige metoder til at styre tilblivelsen af et produkt eller system, fx et it-system.

  • Digitale medieteknologier

    Den engelsksprogede uddannelse i digitale medieteknologier handler om at udvikle services og løsninger inden for det informations- og kommunikationsteknologiske område.

  • Elektromekanisk systemdesign

    Kandidatuddannelsen handler om at tilføre intelligens til mekaniske systemer, hvilket fx gælder industrirobotter.

  • Elektronik og it

    På kandidatuddannelsen, der er engelsksproget, lærer du hvordan man designer elektronisk udstyr og tester dets funktion og nytteværdig i praksis.

  • Elektroteknologi

    Den engelsksprogede kandidatuddannelse i elektroteknologi handler om at analysere og udvikle forskellige former for avancerede elektroniske systemer, og du arbejder med områder som akustik og lyd, radiobølger, styring og robotter.

  • Energiteknik

    På kandidatuddannelsen, der er engelsksproget, lærer du om energi inden for det termiske, elektriske og mekatroniske område.

  • Energiteknologi

    Energiteknologi handler om energi i fremtiden og om at finde mere bæredygtige energiløsninger, som også tager hensyn til klima og miljø. Uddannelsen udbydes fra 2014.

  • Europæisk vindenergi

    Kandidatuddannelsen er en engelsksproget Erasmus Mundus uddannelse, hvor du får færdigheder i at arbejde med grundlæggende undersøgelser og udvikling inden for vindenergisektoren.

  • Farmateknologi

    Den engelsksprogede kandidatuddannelse i farmateknologi kombinerer teknisk viden med viden om lægemidler.

  • Fødevareteknologi

    Uddannelsen er engelsksproget og kombinerer det biokemiske fagområde med det ingeniørvidenskabelige område.

  • Fotonik

    På kandidatuddannelsen, som er engelsksproget, får du viden om lysets forskellige anvendelsesmuligheder ved at undersøge, hvad der sker, når man sender lys gennem forskellige materialer.

  • Fysik og nanoteknologi

    På fysik og nanoteknologi lærer du, hvordan man ved at arbejde med atomer og molekyler kan fremstille nye materialer eller tilføre særlige egenskaber til eksisterende materialer.

  • Fysik og teknologi

    På kandidatuddannelsen i fysik og teknologi bygger du oven på din viden om fremtidens teknologier, og du vil arbejde med udviklingen af nye produkter, metoder og teknikker.

  • Geofysik og rumteknologi

    Kandidatuddannelsen, der er engelsksproget, giver dig indsigt i udvikling og brugen af teknologiske løsninger til overvågning af fysiske forhold på jorden og i rummet.

  • Indeklima og energi

    På kandidatuddannelsen arbejder du bl.a. med design af bygninger, som har et optimalt energiforbrug. Der er desuden fokus på indeklimaet i forhold til fx temperatur, luftfugtighed, lyd og lys.

  • Informationsteknologi

    Uddannelsen foregår på engelsk og kombinerer datalogiske fag med fag, der giver dig en viden om forretningsudvikling og innovation.

  • Innovation and Business

    På den engelsksprogede kandidatuddannelse udbygger du din viden og evner inden for ide- og produktudvikling og går mere i dybden med kendskabet til forretningsudvikling.

  • Innovativ kommunikationsteknik og entrepreneurskab

    Uddannelsen, der er engelsksproget, kombinerer en teknisk viden om kommunikationsteknologier inden for mobiltelefoni, internet og digitalt tv med kreativitet og markedsforståelse.

  • Kemi (civilingeniør)

    På kandidatuddannelsen bygger du oven på din viden og færdigheder inden for kemi og kemiske processer, og du kan bl.a. arbejde med analyse og produktion af fx plantemedicin, fødevarer, medicin eller renere energi.

  • Kemi, miljø og bioteknologi

    På kandidatuddannelsen beskæftiger du dig med de kemiske og biologiske processer, der udnyttes i forbindelse med produktion af fx medicin, mad eller rent vand.

  • Kemisk og biokemisk teknologi

    Kemisk og biokemisk teknologi, som foregår på engelsk, handler om udvikling af produktionsprocesser og produkter, der kræver kemiske, biokemiske og fysisk-kemiske omformninger af råmaterialer.

  • Konstruktion og mekanik

    Den engelsksprogede uddannelse i konstruktion og mekanik handler om at udvikle nye produkter som mekaniske komponenter og industrielle anlæg. Det kan være alt fra små dele i et høreapparat til vindmøller og skibe.

  • Konstruktionsteknik

    På uddannelsen lærer du både om materialer til maskiner og bygninger og om konstruktionen af dem.

  • Lærings- og oplevelsesteknologi

    Kandidatuddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi optager studerende fra 2013.

  • Landinspektørvidenskab

    På kandidatuddannelsen, som er engelsksproget, arbejder du videre med den viden, du har tilegnet dig på bachelordelen, og du får en mere videnskabelig tilgang til opgaverne.

  • Lyd og akustisk teknologi

    Den engelsksproget kandidatuddannelse i lyd og akustisk teknologi handler om udvikling inden for alle grene af akustikken. Du lærer om alt fra den menneskelige hørelse og reaktion på lyd til akustiske målemetoder og elektroakustiske systemer, rum og bygningsakustik samt miljøakustik.

  • Materiale- og procesteknologi

    På den engelsksprogede uddannelse i materiale- og procesteknologi lærer du bl.a. om, hvordan materialer som fx plast, beton og metaller er sammensat, og hvordan man fremstiller dem.

  • Medicin og teknologi

    Kandidatuddannelsen kombinerer det tekniske og det sundhedsvidenskabelige fagområde, og du vil bl.a. lære om patofysiologi, forsøgsplanlægning, statistik og medicoteknisk produktudvikling.

  • Mekanik

    På denne engelsksprogede uddannelse lærer du at løse konkrete ingeniørtekniske problemstillinger på det maskintekniske område inden for små og store konstruktionstyper.

  • Mekatronik

    Mekanik, elektronik og software indgår i produkter som fx robotter, mobiltelefoner og moderne biler.

  • Miljøteknologi

    Den engelsksprogede uddannelse i miljøteknologi handler om vandforsyning og grundvand og om at forebygge og løse miljøproblemer ved hjælp af studier i samfundets miljøproblemer både i forhold til eksisterende problemer og et mere fremtids- og udviklingsorienteret perspektiv.

  • Nanoteknologi (civilingeniør)

    Kandidatuddannelsen handler om at udvikle materialer med nye egenskaber, der kan anvendes inden for kommunikation, datalagring, katalyse, biosensorer eller medicin.

  • Olie- og gasteknologi

    Den engelsksprogede kandidatuddannelse i olie- og gasteknologi har fokus på fremtidens udnyttelse af olie- og gasressourcer, som kan være vanskelige at udnytte.

  • Optik og elektronik

    Uddannelsen, der er engelsksproget, giver dig specialviden om optoelektroniske komponenter og systemer i industrien, som du lærer at bruge i udviklingen af nye teknologiske apparater.

  • Planlægning, innovation og ledelse

    Uddannelsen handler om organisering og ledelse af mange personalegrupper og arbejdsprocesser inden for et ingeniørfagligt område.

  • Procesteknologi

    Uddannelsen foregår på engelsk og handler om de biologiske og kemiske processer, der skal analyseres og styres, når man fx laver medicin.

  • Produktudvikling og innovation

    På kandidatuddannelsen, der foregår på engelsk, får du redskaberne til at kunne udvikle ideer og designe nye produkter og føre dem ud i virkeligheden.

  • Robotteknologi

    Robotteknologi handler om moderne informationsteknologi. Udvikling af en robot kræver en kombination af datalogi, viden om programmering og ingeniørens indsigt i maskiner og udstyr.

  • Software

    Civilingeniøruddannelsen i software handler om at udvikle it-systemer til fx computerspil, mobiltelefoner, biler, fly, internettet eller høreapparater.

  • Software Engineering

    På kandidatuddannelsen lærer du at udvikle software til mange forskellige produkter som fx biler, smartphones, moderne køleskabe, fly osv. Du beskæftiger dig også med udvikling og videreudvikling af eksisterende software.

  • Sundhedsteknologi

    Sundhedsteknologi handler om at designe hjælpemidler og udvikle avanceret teknik til brug på sygehusene og i resten af sundhedssektoren.

  • Systembiologi

    På kandidatuddannelsen, der er engelsksproget, lærer du at analysere og anvende informationer om store biologiske systemer ved at bruge computerbaserede metoder.

  • Teknisk fysik (civilingeniør)

    På kandidatuddannelsen i teknisk fysik får du et grundigt kendskab til fysikken bag teknologien og bliver i stand til at deltage i forskning og udvikling af fremtidens teknologi.

  • Teknologibaseret forretningsudvikling

    Kandidatuddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling foregår på engelsk og handler om at undersøge og vurdere nye forretningsområder inden for nye teknologiske produkter.

  • Telekommunikation

    På den engelsksprogede uddannelse kommer du til at arbejde med forskning, udvikling og anvendelse inden for informations- og kommunikationsteknologi.

  • Transport og logistik

    Den engelsksprogede uddannelse i transport og logistik giver dig en fagteknisk matematisk og it-baseret viden om hvordan trafik, transport og logistik fungerer som en uundværlig del af det moderne samfund.

  • Værdikæder og innovationsledelse

    Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse er engelsksproget og handler om at analysere og løse komplekse ledelsesproblemer i virksomheder i et globalt vidensamfund.

  • Vand og miljø

    Kandidatuddannelsen i vand og miljø handler om at skaffe vand nok til befolkningen og undgå at forurene vandmiljøet.

  • Veje og trafik

    Kandidatuddannelsen handler om planlægning og projektering af veje og trafiksystemer.

  • Velfærdsteknologi

    Kandidatuddannelsen handler om at skabe teknologiske løsninger til fx fitnessverdenen, genoptræning samt hospitals- og plejeområdet. Den udbydes først fra 2013.

  • Vindenergi

    Den engelsksprogede uddannelse i vindenergi handler om at udnytte vindens energi og anvende den som kilde til produktion af elektricitet, så fx CO2-udledningen kan reduceres.

  • Virksomhedssystemer

    Kandidatuddannelsen handler om produktions- og kvalitetsledelse kombineret med informationsteknologi.

  • Virksomhedsteknologi

    På kandidatuddannelsen lærer du at designe, udvikle og realisere nye produkter og produktionssystemer med henblik på at styrke produktionsvirksomheders konkurrenceevne.