Uddannelsen til tandlæge er en professionsuddannelse, hvor du på kandidatdelen både arbejder videre med det, du har lært på bachelordelen, og stifter bekendtdskab med nye kliniske fagområder.
Du lærer at udføre alle former for tandbehandling på patienter, som tandfyldninger, tandregulering og kirurgiske indgreb i mundhule og kæbe. Du får fx undervisning i implantologi og lærer at trække tænder ud og udføre mindre kirurgiske indgreb
Du lærer også om diagnostiske metoder og at undersøge og behandle patienter med tand- og mundproblemer.
På uddannelsen har du, foruden de teoretiske fag, også praktiske øvelser, hvor du under supervision udfører alle former for tandbehandling på patienter. Det kan fx være protetik, bygning af kroner eller broer samt rodbehandling, tandkødsbehandling eller behandling af parodontose.
Du får også undervisning i tandregulering og lærer at udføre almen tandbehandling af børn.
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde, øvelser og klinisk arbejde med patienter.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år, og giver titlen cand.odont.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 106 kandidatuddannelsen til tandlæge. Fuldførelsesprocenten for dem, der påbegyndte uddannelsen i 2009 er ikke opgjort.
Se forklaring på tallene.