På uddannelsen i politisk kommunikation og ledelse arbejder du med, hvordan forholdet mellem magt, strategi og kommunikation kan forstås. Du får desuden en viden om kommunikationsteori og lærer om forskellige former for kommunikation.
Du får indsigt i samfundets forskellige institutioner, fx retssystemet eller det politiske system, og du studerer forskelle og ligheder og lærer at se sammenhængen mellem de opgaver en institution løser og dens kommunikationsform.
I løbet af uddannelsen får du undervisning i fagene:
- Organisation og ledelse som kommunikation
- Samfundets kommunikative differentiering
- Metode og analysestrategi I
Som projekt er:
- Flerstemmet ledelse
- Politik, stat og kommunikation
- Magt og kommunikation
- Ledelse og strategi som kontekstuel refleksiv praksis
- Metode og analysestrategi II
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde, der ofte foregår i grupper.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, kandidatafhandlingen, der tager ½ år og giver titlen cand.soc. PKL.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 57 kandidatuddannelsen. 79 procent af dem, der begyndte på kandidatuddannelsen i 2009, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.