Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi går i dybden med relationerne mellem økonomi, organisation og psykologi.
Du får værktøjer til at igangsætte værdiskabelsesprocesser i en virksomhed, og lærer hvordan man opmærksomt følger og griber ind i processen, når det er nødvendigt. Du får også et grundigt kendskab til eksperimentelle designs og konkrete interventionsmetoder.
Endelig får du udviklet din evne til at forstå menneskers bevæggrunde med henblik på at kunne håndtere situationer, der er gået i hårdknude, eller til at få mennesker til mentalt at flytte sig, fx i forbindelse med en større organisationsændring i en virksomhed.
Undervisningen er proces- og praksisorienteret og veksler mellem forelæsninger og undervisning, hvor der inddrages konkrete virksomhedsrelaterede opgaver. Du lærer at tænke innovativt og udforme løsninger i samarbejde med andre.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år og giver titlen cand.merc.(psyk.).
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 9 kandidatuddannelsen. 78 procent af dem, der begyndte på kandidatuddannelsen i 2009, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.