Det geologiske videnskabsområde dækker bl.a. kvartærgeologi,
mikropalæontologi og klimaforskning, hydrogeologi (vand),
bassin- og lithosfæregeologi (olie, gas) samt petrologi (bjergarter).
Du lærer at analysere en geologisk problemstilling, opstille en arbejdsmodel, indsamle og analysere geologiske data, bl.a. ved hjælp af it, samt at udarbejde en videnskabelig rapport.
Geologisk forskning er vigtig for vores forståelse af, hvordan livet på jorden er opstået og har udviklet sig, lige som den giver viden om mulighederne for udnyttelse af jordens råstoffer (vand, olie, metalliske råstoffer, sand og grus) samt om de miljømæssige konsekvenser deres udnyttelse har.
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, teoretiske og praktiske øvelser, feltarbejde i ind- og udland samt laboratoriearbejde.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ - 1 år og giver titlen cand.scient.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 43 kandidatuddannelsen. 86 procent af dem, der begyndte på kandidatuddannelsen i 2009, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.