Biokemisk og molekylær-biologisk forskning er koncentreret om tre områder: opbygningen og organiseringen af gener, reguleringen af geners aktivitet og undersøgelser af, hvordan geners information via RNA oversættes til protein.
I løbet af uddannelsen kommer du til at arbejde med avancerede teknikker i proteomics og deres anvendelser i biologi og biomedicin.
Du har derudover mulighed for at vælge mellem en række andre kurser, som fx eksperimentelt kursus i avanceret molekylær mikrobiologi, kurset infektionsimmunologi eller et kursus, hvor du lærer om cellesignalering og stamcelledifferentiering.
Du målretter din uddannelse ved at kombinere den med en af tre profiler:
- Forskning
- Innovation og erhverv
- Medier og kommunikation
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, laboratorieøvelser og projektarbejde.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år og giver titlen cand.scient.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 63 kandidatuddannelsen. 80 procent af dem, der begyndte på kandidatuddannelsen i 2009, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.